Sabro til RUNAAR langtur

Optimismen fra i går var stadig intakt da jeg vågnede i morges, og faktisk var den så stor så jeg valgte at rykke rundt på søndagens 20 km langtur, og dagens planlagte 15 km tur med ryk. For hvilken bedre måde end at gribe tyren ved hornene, og angribe ugens på papiret hårdeste træningspas.

Og så var det en oplagt mulighed for at teste om min læg kunne holde til et normalt træningsbillede, lidt syret at man efter 2,5 dårlig uge kan være så nervøs for om man kan klare det som man for 2,5 uge bare gjorde, men på den anden side så er det jo præcis det som gør at man kan holde jordforbindelsen når det hele spiller. Fordi man har en enorm respekt for skader, og fordi at man ved at hvis skaderne er alvorlige nok, så er det som at blive slået tilbage til start i Matador, og så løber man pludseligt hverken langt eller hurtigt!

Jeg havde nogle gange i løbet af dagen løbet op af trapperne til 1. sal, og benene føltes gode og absolut ingen tegn på at min læg skulle volde problemer, så jeg holdt fast i min plan om at få ugens langtur i hus, og da kæresten skrev at hun var på vej hjem trådte jeg mine første skridt af dagens tur, for med en hundehvalp som er i gang med alene hjemme træning skal det planlægges lidt når man forlader ham, men det havde jeg heldigvis taget højde for i dag. Havde også planlagt indtag af dagens måltider efter at jeg skulle løbe turen, og at den ville komme til at overlappe min aftensmad som dermed kom lidt senere i maven.

Løb via Gammel Viborgvej igennem Mundelstrup efterfulgt af Tilst med retning mod Aarhus centrum, de første 5-7 km gik som en leg og jeg skulle bruge ressourcer på at holde pacen lidt nede, for vidste godt at benene måske var lidt trætte og ville komme på en hård prøve i dag, og da jeg ramte de 7-8 km blev benene bare tunge og der var pludseligt langt til de 20 km, men jeg var 100% fokuseret på at de 20 km kom i hus i dag, uanset hvor lang tid det skulle tage eller hvor ømme benene var.

Men da jeg ramte 11-12 km var det som om at jeg fik fundet en rytme at løbe i, men så løb jeg ind i et nyt problem, jeg var lige ved at gå sukkerkold og gik ind i 7-11 som var på hjørnet hvor jeg alligevel ventede på grønt lys, fik fundet en proteinbar på hylden og spurgte den søde kvinde bag disken om min kæreste kunne overføre via MobilePay, men deres MobilePay kører ikke på et telefonnummer så det kunne jeg ikke, men så fik jeg den super service af hende at kæresten kunne overføre til hende, og så ville hun betale, topservice som reddede resten af min tur!

Da jeg kom ud fra 7-11 kiggede jeg på klokken og kunne se at jeg kunne nå RUNAAR Wednesday Wheeze, og at det samtidig passede med at jeg ville ramme Skanseparken med ca. 16 km på klokken, og at der var en 4 km rute om onsdagen = win win win 🙂 Så ramte Skanseparken 18:56 og forventede at parken var fyldt med løbere, men der stod kun en stor håndfuld løbere, det var sku lidt underligt så efter lidt snak fandt jeg ud af, det var fordi der var arrangement med Rasmus Djurhuus & Løberen i trailløb og o-løb, så starten på dagens træning var rykket ned på Tangkrogen og pludseligt fik vi travlt med at få løbet derned så vi kunne komme i gang med træningen.

Da store dele af dem som plejer at løbe med var hoppet med på det andet arrangement, så var vi lidt færre i de forskellelige grupper end normalt, så da jeg stod tilbage med dem som ville løbe 4 km til dagens RUNAAR træning var jeg pludseligt én af de erfarne, og mit pace var lidt for hurtigt for dem der var tilbage. Så i stedet for at løbe alene så tog jeg teten for gruppen, og fokuserede på at få alle igennem de 4 km mens vi havde en god oplevelse, så 1 af de sidste 4 km blev løbet en smule langsommere end planlagt, til gengæld var det fedt at løbe og hygge med andre RUNAAR‘s på den sidste del. Tror jeg hjalp flere af dem igennem træningen, og det som de ikke ved er at de også hjalp mig igennem.

Efter træningen gik jeg ned mod rutebilsstationen for at tage bussen hjem til Sabro, min debut med bus til Sabro, og mens jeg stod og ventede på bussen kom var jeg ved at dø af tørst, så jeg gik ind i bus bygningen da jeg kunne se at der var et toilet, så planen var at stikke hovedet under en vandhane og tømme den, men da jeg kom ned i kælderen var det kraftedme et betalingstoilet… FUCKING pis! Så jeg gik op til damerne i informationen og spurte efter vand, og efter de havde prøvet at få mig til at betale for at komme på toilet, og til at købe en vand til 20 kr!!!! WTF? Så gav den ene sig og hentede et glas vand, ufatteligt at alt skal koste penge, gad vide om de ved det er ulovligt at nægte mig vand?

Nå fuck det, inde i bussen kunne jeg gøre status over løbeturen og ikke mindst den skade som har drillet mig, og konklusionen var heldigvis positiv i forhold til at jeg hverken under eller efter havde problemer med min læg, og mens jeg sad og funderede over det så kom jeg til at tænke på Eminem teksten fra sangen “Without Me“, som præcis beskriver den følelse jeg har netop nu:

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]Guess who’s back, back again
Pepe’s back, tell a friend
Guess who’s back,
guess who’s back,
guess who’s back,
guess who’s back,
guess who’s back,
Guess who’s back…[/otw_shortcode_quote]

Det blev til de planlagte 20 km med en snit pace på 5:36, og 116 højdemeter til benerne. Og selvom jeg ikke mærker noget til min læg, så slipper den ikke for selvmassage med Ball Of Pain.

Hvordan går det med SundFokus kostplanen?

Det er vist ingen hemmelighed at jeg har været hængt hårdt op i forbindelse med flytningen til Sabro, men selvom jeg har været presset har jeg stadig holdt så meget fast i min kostplan som muligt undervejs. Og nu hvor flytningen er overstået og vi er kommet på plads, så har der ikke været nogen slinger i valsen med hensyn til kostplanen, den bliver fulgt til punkt og prikke.

Min kostplan i dag:

Morgenmad: Skyr m/ blåbær

Mellemmåltid: Skyr m/ blåbær (Avocado’en jeg skulle have haft var dårlig)

Frokost: Grøntsager m/ æg

Mellemmåltid: Havregrød m/ kanel

Før aftensmad (Sukkerkold, se teksten): Proteinbar

Aftensmad: Ris, Grøntsager og frikadeller

DHL Stafet alligevel

Jeg har fortsat min debut i DHL stafetten tilgode, og jeg måtte melde afbud i Aarhus med Mos Friends hvilket jeg var vanvittigt ked af, men jeg var simpelthen ikke hvor jeg skulle være med min læg, så jeg måtte takke nej. Men heldigvis har Mos Friends fået en invitation til DHL Stafet i København 1/9, så jeg har fået en plads på et hold som er indforstået med hvilken tid jeg kan løbe den på aktuelt, og så glæder jeg mig bare til at komme hjem til København og opleve DHL stafetten for første gang.

En del af deltagelsen handler om at vise det fantastiske projekt Mos Friends er frem, og vise at integration sagtens kan lade sig gøre 😉

I den forbindelse mangler Mos Friends fortsat GPS løbeure, så hvis du har et liggende i skuffen som fortsat fungere som du vil donere til et godt formål, så tag fat i mig 🙂

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.