Sidste Lange Tur Inden Berlin Halvmarathon

Da jeg så vejret i morges var min første tanke at jeg også bare kunne løbe turen i morgen, men da min mor og børnene gik mod bussen klarede jeg mit obligatoriske toiletbesøg, og hoppede i løbetøjet for der var ingen grund til at udskyde træningen når jeg havde massere tid til at få den klaret i dag.

Havde i går været inde og tjekke min sidste lange tur, en 25 kilometer tur hjemmefra og rundt om både Brabrand Sø og Årslev Engsø, og kunne se at jeg ville ramme dagens tur på 20 km ved at løbe hjemmefra og kun rundt om Brabrand Sø og ind til Aarhus centrum. De første 9 kilometer gik rigtig fint på trods af at benene var lidt ømme fra i går, men fra 9-11 km var semi overlevelse. Ved 11 km stoppede jeg op, og jeg var ærligt klar til at stoppe og tage bussen hjem, men har ikke været oppe på 20 km i år, og efter lidt diskutioner med mig selv endte jeg med at sige fuck pace, nu handlede det bare om at få så mange kilometer løbet som jeg kunne.

Fra 14 kilometer og resten af turen føler jeg at det var 100 meter løb, og 1 minuts pause… Jeg havde simpelthen ingenting at skyde med i dag… Ved ikke om det er de sidste par dages ondt i maven som har tæret på kræfterne. Men en dag som i dag hvor man kommer igennem 9 kilometer som man ikke har i benene, ja det er fucking sejt! Jeg forstår stadig ikke at det lykkedes mig at gennemføre, men fuck det jeg kom igennem!  Ved 17 kilometer kiggede jeg til højre og så sad der en kæmpe træmand på græsset 100 meter væk, den ramte præcis sådan som jeg følte de sidste 9 kilometer.


Undervejs må jeg grave dybt i motivationskassen, gående 200 meter fremme blev mål jeg ikke måtte stoppe før jeg havde overhalet, det samme gjorde løbere der løb imod mig, de skulle passere mig før jeg måtte stoppe… Men den ultimative motivation fandt jeg i at jeg måtte gå på McDonalds og købe en stor Milkshake hvis jeg klarede de 20 km. På McDonalds stod en dreng på 10-12 år før mig, hvis kort blev afvist, så jeg valgte at betale for ham med tanke på hvis det havde været min egen søn som stod med problemer.

Det facinerende ved løb er at den ene dag spiller alt bare maks, og dagen efter kan man have problemer med en kort tur, det tiltaler mig at der udover den fysiske kamp også er den mentale kamp på de fleste ture.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.

Translate »

Privacy Preference Center