Som lille…

Som lille virker alting så stort. Byen man bor i er kæmpe, søen man fisker i er enorm, for ikke at snakke om afstanden til affaldscontaineren når man blev bedt om at gå ud med skraldet.

Som voksen har det det med at være modsat, søen man fiskede i virker pludselig latterlig lille, og byen man er vokset op i ligeså.

Husker da jeg første gang løb ind til København fra Skovlunde, jeg var sikker på der var rigtig langt, men jeg løb jo kun en håndfuld kilometer før jeg var i udkanten af centrum.

Som lille havde jeg svoret man ikke kunne løbe helt til København… For alting var så stort! Måske var fantasien størst.

På dagens lange tur løb jeg på de stier jeg har gået og cyklet tynde som barn, og i min søgende efter kilometer og nostalgi løb jeg igennem østerhøj ved Måløv, her løb jeg på stien som vi løb på til skolernes motionsdag.

Dengang løb jeg ikke, men gik sammen med de andre drenge fra klassen, og ruten var jo slet ikke så lang som jeg føltes dengang. Alderen og formen har vist gjort noget ved den oplevelse.

Dog var jeg turen igennem ved at gå hen af varmen, tror jeg er lidt dehydreret hele tiden pt, det føles ikke som om jeg kan nå at genoprette væskebalancen inden jeg brænder al væsken af igen.

Så kom til at lide en del på dagens 20 km, som ellers skulle have været 30… Men er ret godt tilfreds med at jeg kom igennem 20 i dag… Puhh det var ikke sjovt, og jeg havde det sku ikke så godt igennem store dele af turen.

Slutter ugen af med knap 76 km…

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.