Tempo + Marselisborgskoven = Av!

Tidligere i dag så jeg i en løbegruppe på facebook en kvinde fortælle hvor fantastisk gode hende nye sko var… Efter samlet 2,5 km i dem. Det er da dejligt at de føles godt, meeen det er vist for tidligt at konkludere om de er så fantastiske. Personligt har jeg haft et par New Balance 1080 som var ret gode på distancer op til 6 km, men når jeg løb længere var de forfærdelige at have på, og nu er det bare mine hverdagssko.

Apropos nye løbesko så modtog jeg i dag mine nye Adidas XCS pigsko til Cross Nationals løbene… Fåååårk de sidder lækkert!

(Nye Adidas XCS pigsko….)

På samme måde er det for tidligt at konkludere at mit medlemskab i AGF Atletik er fantastisk, jeg har som i løbesko’s eksemplet herover kun løbet 3 træninger i klubben, og de 2 af dem endda åbne træninger og ikke regulære klubtræninger. Men jeg er i hvert fald meget positiv omend det er barske løjer for en gammel mand.

Her til aften var jeg nemlig taget en tur ind til Aarhus for at løbe med de nye klubkammerater fra AGF Atletik, og turen gik endnu en gang til Marselisborgskoven. Tempoet var i mit ALM T meget tæt på tæt på MT og enkelte kilometer nede i marathon tempo.

Det i sig selv havde ikke været et problem hvis det var på flad vej, men i en mudret, våd og ubarmhjertig marselisborgskov er det en hård cocktail.

Jeg havde i hvert fald en hård dag på kontoret, og i bund og grund var det ikke tempoet der dræbte mig, men det var tempoet vs højdemeterne der tog pusten fra mig. Men alt i alt en fed træning, og da jeg kiggede mine pulsdata igennem var det faktisk ikke så hård en træning som det føltes.

Imorgen er der dobbelt op på træninger med AGF først en morgentræning kl. 6:30 og klubtræning om aftenen.

Splits:
5:17 (+ 14,3 hm)
4:42 (+ 8,4 hm)
4:54 (+ 26,4 hm)
5:14 (+ 43,2 hm)
5:00 (+ 24,2 hm)
5:16 (+ 2,3 hm)
5:32 (+ 27,1 hm)
4:49
5:05

Træningen i tal:

Distance

8,35 km

Pace

5:07/km

Varighed

0t 42m 41s

Højdemeter

145,8 hm

Kilde: Garmin Connect / Runalyze.

Ugen indtil videre har budt på 43,04 km indtil videre, og jeg er inde i en stime på 24 dage i træk med løb.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.