Tempotur ala Afrika & Søndags langtur

Havde vendt og drejet ugens træninger for at få det til at passe med det nye liv som hundefar, og ikke mindst mine ømme stænger efter sidste søndags 30 km langtur. Det syntes jeg egentligt var lykkedes ganske fint, omend at jeg ville ende op med en tempotur lørdag, og en langtur søndag som ikke just er drømmescenariet.

Men på den anden side valgte jeg at angribe det med tanke om at netop en langtur dagen efter en tempotur, måske i virkeligheden var super god træning i forhold til de kommende halvmarathon’s, i henholdsvis København og Amsterdam.

Lørdags tempotur ala Afrika

Havde været oppe et par gange om natten for at lufte Otto, så jeg var noget bombet da jeg stod op for at lufte ham igen kl. 7, og min umiddelbare tanke var at jeg efter at have gået med ham ville hoppe i løbetøjet og komme ud på landevejen. Men jeg kunne slet ikke hænge sammen, og jeg havde bare ikke det overskud der skulle til for at klare en 15 km tempotur, så jeg valgte i stedet for at give mig selv lov til bare at slappe af på sofaen, halv sove fra tid til anden og bare vente på det rette tidspunkt i løbet af dagen til at komme afsted.

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]Og da jeg havde hele anlægget for mig selv kastede jeg mig ud i at være travhest for et par omgange, og det fik tankerne til at flyde om de mange løbedokumentarer jeg har set, hvor de Afrikanske løbere løber på hullede grusveje. Og så løber jeg i Danmark på en stortset plan travbane og drømmer mig til Afrika…. [/otw_shortcode_quote]

Og bum så ramte overskuddet mig hen af eftermiddagen, og jeg tøvede ikke med at komme i løbetøjet med en vis nervøsitet for benene, for de har ikke været helt på toppen siden langturen sidste søndag, så mit udgangspunkt var at dele den op i bider nå 5 km, nå 10 km osv.

De første 3 km var lidt hårde at komme igennem, og det der holdt mig igang med træningen var at jeg ved at så snart jeg skal løbe hurtigere end roligt tempo, så forsvinder trætheden i benene og overskuddet kommer tilbage, det er underligt jeg har det sådan, men ikke desto mindre er det det der sker hver gang.

Efter at have klaret de i alt 8 km i marathon tempo også, løb jeg ind til Ceres Park for at afslutte træningen på løbebanen, men samtlige indgange var lukkede til min store sorg, så jeg prøvede et sidste desperat forsøg om der mon var en indgang på bagsiden man kunne benytte, men ingen indgange jeg kunne bruge til at komme ind 🙁 Men på bagsiden hvor jeg aldrig tidligere har været så jeg til gengæld en bakke der gik op, og jeg kunne kende at det måtte være området omkring observatoriestien, Aarhus Cykelbane og Jydsk Væddeløbsbane.

Så jeg løb op af bakken og halvvejs oppe kunne jeg se en staldbygning på min højre hånd, og på venstre var der en tunnel som jeg tænkte jeg ville kigge lidt nærmere på, så jeg løb ind igennem den og min fornemmelse sagde mig at det måtte være travbanen jeg var på vej ind på, den samme travbane jeg for nogle uger siden løb ind til og så ét løb sammen med min datter, og da jeg stod dér og så et løb tænkte jeg at det måtte være et fedt sted at prøve og løbe.

Og da jeg havde hele anlægget for mig selv kastede jeg mig ud i at være travhest for et par omgange, og det fik tankerne til at flyde om de mange løbedokumentarer jeg har set, hvor de Afrikanske løbere løber på hullede grusveje. Og så løber jeg i Danmark på en stortset plan travbane og drømmer mig til Afrika…. Men med en størrelse på ca. 1 km pr. omgang blev jeg hurtigt færdig med det sidste af tempotræningen, og takket være de mange km i marathon tempo og de anderledes og sjove omgivelser kom træningen sikkert i hus.

Lørdagens løbetræning (med splits):
3 km RT (5:50-5:30)
5:32
5:40
5:29

4 km MT (5:10-4:50)
5:00
5:00
4:59
5:00

1 km RT (5:50-5:30)
5:25

4 km MT (5:10-4:50)
5:05
5:03
4:55
5:04

3 km RT (5:50-5:30)
5:22
5:30
5:40

Søndags langtur

I min egen evaluering af Aarhus Cityhalvmarathon nåede jeg som bekendt frem til at jeg manglede noget på udholdenheden, så i samråd med min coach er der kommet lidt mere længde på mine langture, hvilket jeg allerede har mærket har været det rigtige for jeg bliver udfordret mere på +20 km turene end jeg gør på en 12-15 km tur.

Udover det fysiske i de længere ture så kan jeg også mærke at det gør noget positivt for den mentale del, da jeg startede med Henrik som coach og fik mit første uge løbeprogram og der stod 12 km træninger, og i tempi opbygninger jeg ikke havde selvtilliden (og tilvænningen) til at tro at jeg kunne, men i takt med at jeg fik angrebet træningerne så efter nogle uger kom der pludseligt en 13 km tur, 14 km tur osv osv.

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]Alt handler om at blive bedre til at holde “smerten” ud, for uanset hvor langt du kommer i din løbekarriere så vil du opleve denne syre smerte, hvis du træner hårdt nok og jagter noget. Så der er vist ikke andet for end at blive gode venner med den :P[/otw_shortcode_quote]

Pointen er at pludselig var en 12 km tur ikke noget jeg var nervøs for, på samme måde kan jeg mærke at min 30 km tur har rykket noget mentalt i mig i forhold til fx. de 23 km i dag, jeg var på intet tidspunkt nervøs over turen, men det skal jeg så sandelig love for at jeg var sidste søndag inden de 30 km. Nervøsiteten handler ikke så meget om det fysiske, for jeg ved at jeg er en fighter så jeg kan sagtens komme igennem 30 km, spørgsmålet er så bare hvad tid det ville blive i. Heldigvis gik den tur jo godt, og jeg havde ikke nogen grund til at være nervøs for den, og heldigvis har den rykket noget fysisk og mentalt som jeg er sikker på jeg kan bruge i andre træninger, og som kommer mig til gode ved fremtidige løb.

På dagens tur følte jeg at jeg havde semi dårlige ben, men allerede fra start på turen fik jeg banket ind i hovedet på mig selv, at det handlede om at holde sig i gang og ikke stoppe op, og at det netop var dage som i dag man kunne træne at løbe med ømme ben. Alt handler om at blive bedre til at holde “smerten” ud, for uanset hvor langt du kommer i din løbekarriere så vil du opleve denne syre smerte, hvis du træner hårdt nok og jagter noget. Så der er vist ikke andet for end at blive gode venner med den 😛

På programmet var der 23 km i roligt tempo, og ét af mine problemer har været at jeg gik ned på de sidste 5-6 km på halvmarathon distancen, og med tanke på at jeg har nemmere ved at løbe i marathon tempo end i roligt tempo, så ændrede jeg en smule på dagens program. Jeg lagde 5 km marathon tempo ind fra 15-20 km, for at arbejde en smule med min svaghed med at gå ned netop dér, og ganske som det plejer at være så gik de 5 km i marathon tempo som en leg, og i 5 km føltes mine ben friske.

Afsluttede min træning ved klostertorv, en træning som også bød på at jeg endnu en gang var ved at blive kørt ned, denne gang af en ung mand som undskyldte sig med at det var fortorvet jeg var på…. Hmmm no shit Sherlock, jeg opgav overhovedet at forsøge at forklare ham om vigepligter, for han var vist kun nået til fortorve..

Derudover oplevede jeg i bussen på vej hjem at blive gjort grin med, af buschaufføren, foran hele bussen, på grund af min snøften fra min allergi…

Det er i hvert fald ikke kedeligt at være løber, man oplever ting og sager 🙂

Dagens træning (med splits):
15 km RT (5:50-5:30)
5:34
5:36
5:36
5:33
5:33

5:43
5:37
5:34
5:30
5:32

5:35
5:30
5:36
5:36
5:40

5 km MT (5:10-4:50)
5:01
4:55
5:02
5:02
5:08

3 km RT (5:50-5:30)
5:46
5:36
5:31

Samlet set en træning med høj kvalitet og fint med tempo, og hvor jeg endnu en gang fik mulighed for at arbejde på min energistrategi med mine energi vingummier fra nu3.

Uge total på 67,1 km.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.

Translate »

Privacy Preference Center