To blev til en!

Dagen skulle være startet ud med en morgentræning på 10 km, men vi havde en aftale ved lægen til glykosetjek af kæresten, så det var kærestekortet der blev trukket i dag.

Så i stedet havde jeg besluttet at deltage i aftentræningen med AGF, og det passede med at jeg kunne køre kæresten til vetræning mens jeg tog til løbetræning. Perfekt fordeling hvis du spørger mig.

Jeg var i lidt god tid hvilket passede mig fint da jeg ikke fik løbet i morges, så jeg joggede lidt rundt på en rute om en sø ved Ceres Park, en rute som er på blødt underlag og cirka 1 km rundt. Da jeg havde løbet 3 omgange om den og begyndte at kede mig lidt løb jeg ind på Ceres Park og løb runder, indtil klokken var 16:30 og dermed mødetid til træningen.

Vi var i dag et halvstort antal løbere til den åbne aftentræning, det vil sige at det ikke er en klubtræning men åben for alle. Og i dag var der 3 kvinder til træningen og så fik jeg headhuntet en løber til turen som alligevel var på vej afsted, så vi var en gruppe på 5 som fandt et fornuftigt tempo til turen.

Samlet blev det til knap 14 km i dag, og nu venter første dag på det nye arbejde imorgen, og første dagen er en lang en af slagsen så det bliver kun til løb hvis jeg kommer afsted klokken 5… Pres! 🙂

Træningen i tal:

Distance

13,71 km

Pace

5:38/km

Varighed

1t 17m 16s

Højdemeter

141,7 hm

Kilde: Garmin Connect / Runalyze.

Ugen har budt på 13,71 km, og jeg har løbet de sidste 29 dage i træk.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.