Ups! Men snuden er tilbage i sporet…

Ups!

Faktisk burde du lige nu læse en beretning om 15 km med intervaller i kuperet terræn, men jeg måtte sku søndag kapitulere da jeg hele søndagen rendte rundt med en ond hovedpine, så helt ind til kl. 23 kæmpede jeg for at komme af med den men måtte til sidst overgive mig og gik i seng.

Og jeg er faktisk ret træt af det for det er den første missede træning i lang tid, og det er pisse irriterende at ødelægge en så god stime. Men med alle de ting som foregår i privaten i øjeblikket med manglende lønudbetaling, nedpakning af lejlighed, indskudslån, flytning, evt dobbelt husleje osv osv. Ja så er det i virkeligheden ikke så underligt at der kommer en reaktion fra kroppen, men lige nu er fokus at komme tilbage 112% på kostplanen for at fortsætte den gode udvikling med vægten, men også med energiniveauet, samtidig med at der bliver sat flueben ud for så mange af tingene som muligt.

Og det går heldigvis den rette vej, og derfor er der lys for enden af tunnelen.

RUNAAR Monday Mingle

Med de 10000000 gøremål i forbindelse med en flytning var det vigtigt for mig at få løbet i dag, og efter at brugt hele formiddagen på fremvisning af vores lejlighed, og det meste af eftermiddagen på at få styr på indflytningsdatoen i den nye, og kigge på hegn der kan holde Otto (vores kommende labrador hvalp) inde på vores grund var overskuddet pludseligt væk. Men pga vigtigheden i at få “angrebet” ugens træning sad jeg i sofaen kl. 16:45 og havde mest af alt lyst til at tage mig en lur, men fik overtalt mig selv til at hoppe i løbetøjet og løbe ned til RUNAAR fællestræning.

Tog en rute på 6 km ned til træningen, og så passede det med at der var en rute ved dagens fællestræning på 4 km så jeg kunne ramme de planlagte 10 km i dag. Oprindeligt var der 6 bakkesprinter på dagens træning, men jeg kunne ikke finde en anden af ugens træninger der var passende til at løbe med RUNAAR, så det blev dagens træning hvor jeg så måtte ændre lidt i den. Som kompensation for de manglede bakkesprinter løb jeg af en lidt kuperet rute derned for at få lidt højdemeter, og så løb jeg de sidste 2 km i ST tempo.

Vi endte med at være en halvstor gruppe på 4 km turen, fordelt på løbere som gerne ville løbe i pace 5:30 og helt op til pace 6:30, men det lykkedes os at finde et fint kompromis og jeg var bindeledet mellem dem der ville løbe 5:30 og dem der løb lidt langsommere, og efter at vi ramte halvvejs og jeg var sikker på at de kunne finde tilbage uden at blive efterladt i en skov, satte jeg tempoet op resten af vejen til de før nævnte 2 hurtige km i pace 4:15-4:20. Jeg endte med at løbe dem alene da de andre ikke ville/kunne følge med, men det var dejligt at mærke at der var lidt fart i benene det giver en god ro i forhold til de kommende dages træninger, hvor især en 15 km progressiv tur med hver eneste km hurtigere end den anden lurer.

Halvvejs på dagens tur vrikkede jeg let om på min venstre fod, men heldigvis lader det ikke til at det er noget jeg kommer til at mærke noget til, men er alligevel spændt på om der kommer en reaktion de kommende dage, for det er trods alt den ankel jeg bøvlede med i næsten 1 år efter Aarhus City Halvmarathon i 2012.

Dagens løbetræning (med splits):
10 km RT (5:50-5:30)
5:32
5:32
5:40
5:37
5:17
5:24
5:49
5:45
5:30
4:21
4:30

Status på Juli måned

Med Juli måned godt og sikkert indsat på løbekontoen er det på tide at dele resultatet med jer, og Juli har måske været min bedste løbemåned til dato både på km mængden, men især på overskuddet på løbeturene hvor formen har været helt vildt god, ja faktisk har den aldrig været bedre.

Det blev til en ny måneds PR med 319,5 km, som er en forbedring på små 30 km fra den forrige på 290 km. Så samlet set er der en rigtig god udvikling i gang i øjeblikket, og jeg arbejder hårdt for og håber på at den fortsætter længe 🙂

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.

Translate »

Privacy Preference Center