Vinterløbet, Hermans

3. Afdeling af vinterløbet stod på programmet i dag, og Aarhus Motion havde udset sig den barske og ubarmhjertige Marselisskov som legeplads med start og slut i Tivoli Friheden.

Det lyder ikke som den optimale scene for et testløb vel? Måske ikke på papiret, men hvem har bestemt at et testløb kun kan være en pandekage flad rute? Jovist ville det da være at foretrække, og hvis ruten så kan gå lidt ned af bakke hele vejen så er det helt perfekt.

Jeg havde 4 løbere med fra Skanderborg til dagens vinterløb; Samere, Andom, Tedros og Kidane, derudover havde Maliha overnattet ved mig så hun fik selvfølgelig også lov til at komme med. Stemningen i bilen fra Skanderborg til Aarhus var fantastisk, og hvis man var lidt morgentræt så fik de glade og dejlige mennesker i bilen hurtigt een på andre tanker.

Inde i Tivoli Friheden prøvede jeg at “male” et billede af den stemning der er på en varm sommerdag i forlystelsesparken, men jeg tænker at det ikke lykkedes 100% så jeg må tage dem med derind til sommer istedet. Herefter mødtes vi med resten af Mo’s Friends løberne og det var noget af en flok vi var samlet i dag, med løbere både fra Sønderborg, Skanderborg og Mørke udover alle os fra Aarhus, familien vokser.

Een af de nye løbere i Mo’s Friends med dagens løb er lidt af en verdensstjerne på marathonscenen; Teklu Getu Metaferia som ved Copenhagen Marathon går efter både sejren og løbsrekorden.

Jeg er ret godt kendt i og omkring Marselisskoven så jeg vidste at det ikke var i dag man skulle forvente at sætte en ny PR, så jeg havde lagt en plan sammen med min coach omkring at løbe dagens konkurrence i et kontrolleret højt tempo i stedet for at forsøge med PR, og derudover ville løbet også tjene sit formål, nemlig testløb op til Berlin Halvmarathon.

Til dagens løb havde jeg aftalt med Maliha og Henrik at vi skulle løbe den sammen, men Maliha bakkede hurtigt ud da hun var lidt brugt så det var bare Henrik og jeg, og han kom med tømmermænd ovenpå en bytur i går aftes.

Da starten gik kom vi fint afsted og jeg følte både der og ved opvarmningen inden at benene var gode, men skoven gav lidt udfordringer med at holde et stabilt tempo da løbeuret blev ved med at tabe signal så det var svært at følge pacen på uret men man måtte i stedet mærke efter og håbe det var rigtigt når man så kom ud de åbne steder hvor uret kunne få signal.

De første 4,5 km lå Henrik og jeg sammen men så tabte jeg ham efter bakken ved Mindeparken da jeg skar et hjørne indenom og han udenom og derfra fik han ikke kontakt fik vi havde passeret målstregen, jeg havde stadig fint overskud hvilket jeg havde hele løbet og blev kun udfordret på pace vs bakkerne på den meget kuperede rute, og det sværeste i dag var at finde en rytme for den blev konstant brudt af at løbe op, ned eller på flad vej.

Lidt ærgerligt kunne Garmin løbeuret ikke helt følge med i dag på grund af skoven så tror mine splits er lidt forkerte i forhold til det reelt løbet, men sluttet i hvertfald af med 3 hurtige km hvor den sidste var tæt på pace 4:00.

Dagens splits:
4:41
4:48
4:51
4:38
4:59
4:55
4:47
4:18
4:46
4:12

Samlet blev det til knap 16,4 km og dagens konkurrence på 10 km blev løbet i tiden 46:05 med en gennemsnitspace på 4:37 og bød på 109 højdemeter. Så er meget tilfreds med det overskud jeg havde efter at have passeret målstregen og at være så tæt på min PR (1:07 fra) uden at løbe efter den på så svær en rute.

Det lover godt for en PR ved Berlin Halvmarathon noget jeg ikke havde turde drømme om for 2 måneder siden!

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.