The Pepe’s: Jane Skov (Betteskov)

Dette indlæg er en de af serien The Pepe’s hvor læsere af løbebloggen skriver et indlæg, hvor man får et indblik i gæstebloggeren, løbetræningen, motivationen for at løbe og spændende historier. Personligt har jeg glædet mig til at lære læserne af bloggen bedre at kende, og jeg håber at i tager godt imod serien.

Kom gerne med input til serien The Pepe’s, og stil endelig spørgsmål eller kommentarer til dette indlæg, det kan gøres her på siden efter indlægget.

Præsentation

Jeg er 37 år gammel og lige ved at lære, jeg nok ikke er så speciel som jeg engang troede…

Jeg er lidt af en nørd og har altid interesseret mig meget for sygdomme og behandlingen af dem. Det førte mig gennem studier i medicin og humanbiologi, og jeg har arbejdet 7 år som forsker i hjertekarsygdomme på Syddansk Universitet. I dag er forskningen en fritidsbeskæftigelse, men jeg arbejder i den nyoprettede Medicinråd med vurdering af lægemidler. Jeg er flyttet adskillige gange i forbindelse med mine uddannelser og mit arbejdsliv, men tænker hellere på mig selv som rod-rig end rodløs.

Børn har jeg aldrig fået, men jeg har mange venner, bekendte, interesser og lidt frivilligt arbejde, så jeg mangler bestemt ikke noget at få tiden til at få med! Der kan findes små glimt fra mit liv på Instagram, hvor jeg hedder Betteskov, og på bloggen www.betteskov.bloggerslounge.dk – bloggen har dog levet i mange år, og de fleste gode historier er efterhånden fortalt.

 

Mig og løb

Jeg deltog i mit første motionsløb (et halvmaraton i Taulov) i marts 2007 efter 4-5 måneders træning, og betragter det som skæringspunktet, hvor jeg blev Løber. Først og fremmest gik jeg i gang med at løbe, fordi jeg var blevet ret overvægtig af eksamenslæsning, tilhørende trøsteslik, fredagsbarer med efterfølgende junkfood og hvad der ellers hører med til studenterlivet. Min far var også en meget stor inspiration, han løb maratons i 90erne før det var almindeligt, så jeg er vokset op med snak om lange ture, at møde muren og bakketræning.

Mine træningsuger varierer meget, da jeg prøver at periodisere. Det betyder, at jeg har grundtræning, specifik træning og pauser med træning på lavt blus. Jeg løber gerne hver dag, men mængden varierer mellem 50 og 110 km om ugen, fordelt på 8-10 træningspas. Mit program er ikke så fast, jeg langtidsplanlægger den ugentlige mængde, men fordeling på træningspas og tempo af de enkelte ture besluttes ofte på dagen. Dette hjælper mig til at kombinere træning med et travlt arbejdsliv, og passer godt til mit temperament. Jeg løber nok langsommere på mange af mine ture end de fleste seriøse motionsløbere, men har til gengæld et ugentlig tempopas, hvor jeg giver den gas på distancer mellem 2 og 40 km.

De bedste pas er halvlange, meditative ture i fin natur, mens jeg afskyr intervaller. Derfor løber jeg dem så godt som aldrig. Af natur er jeg ikke eksplosiv, og det frustrerer mig, at jeg faktisk ikke kan løbe ret hurtigt på korte distancer. Til gengæld er jeg god til at holde tempo i længere tid.

Jeg træner ret struktureret, og det fylder meget i min hverdag, men faktisk er der ikke så mange konkrete mål at fortælle om. Drømmene er kommet til lidt efter lidt, fra at gennemføre et maraton til at løbe et ultraløb til at løbe 100 km… En stor drøm har dog præget min tid som løber:

I 2008-2009 var jeg gæsteforsker i USA, og var på en ferie i Boston, hvor jeg så opløbsstrækningen til byens maratonløb. Her vågnede drømmen om at deltage i dette, og det blev noget af en rejse! Først skulle jeg kvalificere mig ved at løbe et maraton hurtigere end 3.35-3.40 (kravene varierer lidt, og jeg blev ældre undervejs), og en længere periode med formnedgang gjorde det rigtig svært, så jeg mistede troen på, det kunne lade sig gøre. Da jeg endelig tog mig sammen til at blive tjekket grundigt igennem, blev jeg diagnosticeret med lav blodprocent pga. jernmangel. Heldigvis kunne det nemt behandles, og jeg oplevede igen fremgang i mit løb.

Samtidig med denne fremgang fik jeg hjælp til træningsplanlægning af Jesper Kenn Olsen, som har løbet jorden rundt, sat masser af danske rekorder på ultraløb, og i dag træner mange de bedste danske ultraløbere (og mig…).  Han hjalp mig med at øge træningsmængden, og pludselig havde jeg ikke bare gennemført mit første 100 km løb på 10 timer og 16 minutter, men kvalificeret mig til Boston med en maratontid lige under 3.30. Langt vildere end jeg nogensinde havde turdet drømme om, og jeg skyndte mig at melde mig til Boston Marathon!

Den 17. april 2017 gennemførte jeg den 121 udgave af Boston Marathon, sammen med Katherine Switzer (hun var den første kvinde der løb Boston, og er i dag en supersmækker 70-årig, der lige tog turen igen med et kæmpesmil), Jordan Hasay (bedste amerikanske debuttid nogensinde) og 30.000 andre. Det var en fænomenal oplevelse, og den skal lige fordøjes, før jeg finder på nye planer. Desuden skal benene lige tilbage i funktionel tilstand, de nedløb var virkelig drøje.

Når jeg løber tænker jeg på at løbe, vender problemstillinger fra mit arbejde, spekulerer på hvad jeg skal have til aftensmad og hvordan SKAM slutter. Der flyver mange tanker gennem hovedet, og jeg prøver at give plads til dem alle uden at køre fast i en rille. Jeg kan godt finde på at tænke på mig selv som et dyr, gerne en greyhound eller en væddeløbshest med fremstående ribben og stærke muskler.

Desværre løber jeg ikke så tit sammen med andre, det er svært at få plads til løbeklub i min kalender, og jeg har brug for fleksibilitet. Jeg ”fortræner” lidt til DHL med en flok kollegaer på meget forskelligt niveau, hvilket jeg virkelig nyder. Af og til der er uformelle træningssamlinger med Jesper og andre af hans løbere, og jeg deltager gerne i parkrun i Esbjerg, Vejen eller København, hvor jeg synes der er et godt fællesskab.

Hvis jeg kunne vælge helt frit, ville jeg meget gerne løbe en tur med min far. Desværre kom han ikke til at opleve at jeg løb Boston eller fik håneretten ved at slå hans PR på maraton, men jeg tænker tit på ham når jeg løber, og føler mig tættere på ham end på noget andet tidspunkt, når jeg løber alene i en skov.

 

Gode råd

Jeg har et helt ufatteligt arsenal af tips og tricks, men vil spare læserne for de mest tekniske. Generelt vil jeg anbefaler at man finder sit eget niveau og sine egne interesser (er det hurtige landevejsløb, mange maratons, trail, fællesskab med venner, store udfordringer eller noget andet, der trækker?). For at blive glad for at løbe er det vigtigt med en god rutine omkring at komme regelmæssigt af sted, og så skal det altså nydes!!! Hvis løb føles som en sur pligt det meste af tiden, er det måske bedre at svømme eller dyrke badminton?

Nå ja, jeg vil stærkt anbefale alle kvindelige løbere at få målt både blodprocent og jerndepoter mindst en gang om året hos den praktiserende læge. Mandlige løbere, især de lidt ældre, skal huske at selvom man er aktiv kan blodtryk og cholesteroltal godt være forhøjede, så for dem er det også med at komme et smut til lægen! Og når vi nu er ved sundhed, så kunne 90% af alle løbere sagtens skære drastisk ned på geler, energibarer og andet dyrt og opreklameret sukkerstads ? Derimod har et par kg frugt og grønt om dagen aldrig skadet nogen. Glemte jeg at sige, at jeg også har et lille fritidsjob som kostvejleder med speciale i sportsernæring?

 

Løb og integration

Jeg har spekuleret meget over, hvorfor man møder så få personer med flygtninge/indvandrer baggrund i løbeklubber, til parkruns mm. Selvom løb er en billig sport og let tilgængeligt for personer som endnu ikke er helt sikre i at tale dansk, er der ikke mange i løbemiljøerne, som ikke er middelklassedanskere. Jeg har udført en del frivilligt arbejde som mentor for nytilkomne udlændinge, og har ivrigt lokket med, at løbeklubber og DHL stafet er et godt sted at møde danskere i fritiden, hvilket ofte opfattes som en udfordring. Det er dog ikke lykkedes at kapre nogen.

Teoretisk synes jeg, løb er fremragende til integration, men rent praktisk har jeg ikke gennemskuet hvordan det skal gøres. Heldigvis er andre længere fremme end jeg er, og jeg har stor respekt for de projekter, hvor det faktisk lykkes. Løb er nemlig et fabelagtigt sted at mødes uden at sprog, kultur, social status og den slags spænder ben for venskaber. Igennem løb har jeg sluttet venskaber med havnearbejdere, læger, sosu-assistenter, chauffører, direktører, folkeskolelærere og mange andre, jeg ellers aldrig var kommet i kontakt med. Så lidt omvendt kan man sige, løb har været med til at integrere denne lidt verdensfjerne nørd i den helt almindelige verden!

HEY! Jeg bruger en hel del timer på at skrive indlæg hver uge, så jeg vil sætte stor pris på en kommentar! Og du må hjertens gerne dele indlægget!

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.

Translate »
×